En personlig klassiker
Poecilia reticulata, bedre kendt som Guppyen eller Millionfisken, er for mange porten ind til akvariehobbyen. Navnet 'Millionfisk' er ikke helt overdrevet; under de rette forhold er de utroligt produktive. Som akvarist lærer man hurtigt, at der er stor forskel på de højtforædlede udstillingsformer og de mere robuste, naturlige stammer. De store, tunge hanner, man ofte finder i handlen, kan være langsomme pga. deres enorme finnepragt, hvorimod de vildtlignende former er lynhurtige og ofte besidder en stærkere konstitution.
Naturligt Habitat og Vandværdier
Oprindeligt stammer guppyen fra det nordlige Sydamerika samt øer i Caribien, herunder Trinidad og Tobago. I naturen er de ekstremt tilpasningsdygtige og findes i alt fra hurtigtstrømmende bække til stillestående brakvandsområder. Dette afspejles i akvariet, hvor de trives bedst i vand med en moderat hårdhed (GH 8-20) og en pH-værdi mellem 7,0 og 8,5. Selvom de er hårdføre, responderer de positivt på et lille tilskud af mineralsalt, især hvis man holder de mere sarte kulturformer.
Liv i akvariet og Adfærd
Guppyer er fantastiske til at give liv og tryghed i akvariet. De fungerer ofte som 'dithering fish', hvis konstante aktivitet gør mere sky arter trygge nok til at komme frem. I et dedikeret artsakvarium ser man deres sande natur: hannernes intense parringsdans og de komplekse sociale hierarkier. Selvom de teknisk set kan overleve i små systemer, anbefales minimum 40-54 liter for at sikre stabile vandværdier. De foretrækker temperaturer mellem 22-26°C, men kan kortvarigt tolerere udsving.
Indkøb og sundhed
Desværre er mange kommercielt opdrættede guppyer i dag sarte pga. indavl og for hurtig opvækst i medicineret vand. Min erfaring er, at det næsten altid bedst kan betale sig at købe lokalt opdrættede fisk fra private akvarister. Disse fisk er tilvænnet almindelige danske vandforhold og slæber sjældent på de bakterielle infektioner, man desværre ofte ser i importfisk.
Opdræt og yngelpleje
Hannen er udstyret med et gonopodium (et omdannet gatfinne-organ), som han bruger til at overføre spermatoforer til hunnen. En fascinerende detalje er hunnens evne til at gemme på sæden (superfætation), hvilket gør hende i stand til at føde flere kuld på blot én parring. En sund hun føder typisk 20-60 unger hver 4. uge. Da de er ivrige kannibaler, er tæt beplantning med Taxiphyllum barbieri (Java-mos) eller flydeplanter som Pistia essentielt. Jeg fraråder brugen af små fødekasser, da de stresser hunnen; et velbeplantet akvarium eller et separat opvækstakvarium giver langt bedre resultater.
Genetik og forædling
Guppyens genetik er en legeplads for den interesserede. Egenskaber som snakeskin (filigran) er ofte bundet til Y-kromosomet og nedarves fra han til han, mens andre træk som halefonm og grundfarve kan være mere komplekse. Hvis man lader en stamme passe sig selv uden selektion, vil den over tid gennem naturlig selektion vende tilbage til en vildtlignende form. De små, hurtige hanner med kortere haler er nemlig mere effektive til at parre sig og undslippe prædatering end deres højtforædlede modstykker.